Hvilken isolering er bedst? Typerne sammenlignet

Der er ikke én isolering, der er bedst overalt: PIR isolerer bedst pr. centimeter, mineraluld er det bedste standardvalg til loft og vægge, og EPS og XPS er bedst mod jord. Her er seks typer sammenlignet.

Der er ikke én isolering, der er bedst alle steder. PIR isolerer bedst af de almindelige materialer (λ ca. 0,022) og er bedst, hvor der er lidt plads. Mineraluld (stenuld og glasuld) er det bedste standardvalg til lofter, vægge og tage: λ ca. 0,032-0,037 og ubrændbar. Mod jord og under gulve er EPS og XPS bedst, fordi de er trykfaste og næsten ikke optager vand. Papiruld og træfiber er de biobaserede valg med λ omkring 0,037-0,040. Vælg efter bygningsdel, fugt og brand. Lambdaværdien alene afgør det ikke.

01Isoleringstyper sammenlignet i én tabel

Intervaller dækker almindelige produkter i handlen. Det præcise tal står på emballagen eller i ydeevnedeklarationen (DoP).
Materiale	Typisk λ, W/mK	Brandklasse	Typisk brug	Fugt
Stenuld	0,034-0,037	A1	Loft, vægge, tag, brandkrav	Diffusionsåben, kræver dampspærre på den varme side
Glasuld	0,032-0,037	A1	Loft, skillevægge, skunk	Som stenuld
EPS (flamingo)	0,031-0,038	E eller F	Terrændæk, sokkel, hulmur (granulat)	Ikke kapillarsugende, tåler skimmel og råd
XPS	0,029-0,036	Typisk E	Under gulv, mod jord, omvendte tage	Optager næsten intet vand
PIR	ca. 0,022	F-D uden belægning, B-s1,d0 til B-s2,d0 med folie	Renovering med lidt plads, gulv, tag, indvendig efterisolering	Diffusionstæt
Papiruld	0,037-0,040	Fx B-s2,d0 med brandhæmmer	Indblæsning på loft og i lukkede hulrum	Kan optage og afgive fugt
Træfiber	ca. 0,038-0,040	Se produktets deklaration	Vægge og tag i diffusionsåbne konstruktioner	Kan optage og afgive fugt

Håndværker med handsker lægger isoleringsmåtter af mineraluld — Isolering mellem spær.

02Lambdaværdi og tykkelse

Lambdaværdien (λ) er materialets varmeledningsevne i W/mK. Jo lavere tal, jo bedre isolerer materialet. I byggemarkedet skrives den ofte uden "0,0": "isolering 37" betyder λ 0,037.

Isoleringsevnen for et lag er tykkelsen delt med lambda (R = d/λ). Det gør det let at omregne: Skal du have samme effekt som 300 mm med λ 37, men bruger λ 31, skal du bruge 300 × 31/37 = 251 mm. Det er samme regnestykke, som Byggeri og Energi bruger.

Tykkelse = 200 mm × (λ / 0,037). Søjlerne er tegnet i samme målestok.

Den tynde konstruktion er PIR's store fordel, når der ikke er plads, fx ved indvendig efterisolering eller under et nyt gulv. Hvor der er rigeligt med plads, som på et koldt loft, betyder et par millimeter mere eller mindre ingenting. Så er pris, brand og montage vigtigere.

03Brandklasserne

Byggematerialer klassificeres efter den europæiske standard i euroklasser fra A1 til F.

A1 og A2 er ubrændbare eller næsten ubrændbare. Her ligger mineraluld.
B til E brænder i stigende grad. Tillægget s angiver røgudvikling (s1 er mindst), og d angiver brændende dråber (d0 betyder ingen).
F er ikke klassificeret eller let antændelig.

EPS er klasse E eller F og smelter ved forholdsvis lav temperatur. Derfor skal det dækkes ind bag et brandbeskyttende lag i vægge og lofter. PIR med folie kan nå B-s1,d0. Papiruld når fx B-s2,d0, fordi der er tilsat brandhæmmende salte. Hvilken klasse en konstruktion kræver, afhænger af bygningstypen og af, hvad isoleringen dækkes ind bag.

Byggeri med stillads og isoleringsplader på facaden — Udvendig isolering af en facade under opførelse.

04Fugt og dampspærre

Varm indeluft indeholder fugt, der vil ud gennem konstruktionen. Rammer den et koldt lag, kondenserer den.

Mineraluld lader dampen passere. På et loft over et opvarmet rum skal der være en tæt dampspærre på den varme side, typisk plastfolie med tapede samlinger.
Papiruld og træfiber kan optage og afgive fugt og bruges ofte i diffusionsåbne konstruktioner med en dampbremse. Konstruktionen skal stadig være tæt på den varme side.
EPS, XPS og PIR er diffusionstætte i sig selv. Samlingerne er det svage punkt, så pladerne skal ligge tæt, og fuger skal tapes eller skummes efter producentens anvisning.

Fejl, der giver skimmel: en ekstra dampspærre på den kolde side eller to dampspærrer i samme konstruktion. Fugten bliver fanget imellem dem. Ved indvendig efterisolering af en ydervæg er fugtrisikoen størst, og den bør vurderes, før du går i gang.

Spær og træramme i et loftrum under opførelse — Loft og tag har det skrappeste krav ved efterisolering.

05Krav ved efterisolering

Ved renovering skal bygningsdelen efterisoleres, hvis det er rentabelt og fugtteknisk forsvarligt. Det gælder ved en ombygning, fx ny tagbelægning eller ny facadebeklædning. Det gælder ikke ved små reparationer som at udskifte enkelte tagsten eller male. Kravene står i Bygningsreglementets § 279:

Kilde: Bygningsreglementets vejledning om efterisolering, tabel 1.
Bygningsdel	Maks. U-værdi, W/m²K
Ydervægge og kældervægge mod jord	0,18
Loft- og tagkonstruktioner, inkl. skunkvægge, flade tage og skråvægge mod tag	0,12
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum	0,10
Etageadskillelser og skillevægge mod rum, hvor temperaturforskellen er 5 °C eller mere	0,40

Er det ikke rentabelt at isolere helt op til kravet, skal du isolere til det niveau, der er rentabelt. U-værdien gælder hele konstruktionen, så den afhænger også af spær, stolper og andre lag. Isoleringens lambdaværdi er kun én del af regnestykket.

06Valg efter bygningsdel

Bygningsdel	Oftest brugt	Hvad du skal holde øje med
Koldt loft	Mineraluldsmåtter eller indblæst papiruld/granulat	Tæt dampspærre, ventilation ved tagfod, gangbro over isoleringen
Skråvæg og skunk	Mineraluld, evt. PIR hvor der er lidt plads	Ventileret spalte under taget
Terrændæk og gulv mod jord	EPS eller XPS	Trykstyrke og kapillarbrydende lag
Hulmur	Indblæst granulat (mineraluld eller EPS)	Hulrummets bredde og murbindere
Ydervæg udefra	Mineraluld eller EPS i et facadesystem	Brandkrav og systemgodkendelse
Ydervæg indefra	PIR eller mineraluld med dampspærre	Fugtrisiko. Bør vurderes af en fagperson
Rør og kanaler	Rørskåle af mineraluld eller skum	Lukkede samlinger, især på kolde rør